Sådan bruger du CBD-olie

Overvejer du at købe et CBD-produkt, men er i tvivl om, hvordan du bruger det? Eller står du med dit første produkt i hænderne og er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an?
Denne guide er til dig, der ikke har brugt CBD-produkter før, og derfor har brug for viden om, hvordan du skal gribe det an. Her lærer du, hvordan du bruger CBD-olie, og hvordan du nemt kan inkorporere det som en fast del af din hverdag.

Find den rette CBD-olie

CBD-olie findes i flere forskellige varianter, og inden du går i gang med at bruge CBD-olie, skal du derfor starte med at finde frem til den olie, du gerne vil bruge. CBD-olie indeholder forskellige mængder CBD, og der kan være stor forskel på oplevelsen af en olie med et lavt indhold af CBD sammenlignet med et højere indhold af CBD.
Køber du CBD-olie for første gang, anbefales det, at du vælger en olie med et lavt indhold af CBD, så du vænner dig til at bruge CBD, inden du evt. intensiverer styrken. En god CBD-olie til begyndere kan f.eks. være en 30 ml. olie med enten 250 eller 500 mg. CBD.
Du kan læse mere om de forskellige CBD-olier i vores webshop.

CBD-olie kan bruges på flere måder

Når du har modtaget din CBD-olie, er næste skridt at begynde at bruge den. Men hvordan gør du?
Der findes flere forskellige måder at bruge CBD-olie på. Hvilken måde du bør vælge, afhænger til dels af, hvad du gerne vil bruge olien til, og til dels hvilken anvendelsesform, du selv foretrækker.
En af de mest almindelige måder at bruge CBD-olie på er ganske enkelt at indtage dråberne oralt. Det kan gøres ved at dryppe et par dråber ned under tungen, lade dem ligge der i 30-60 sekunder og så efterfølgende sluge dråberne. På den måde optages CBD-olien hurtigt i kroppen, og du kan samtidig nemt gøre det til en fast del af din morgen- eller aftenrutine.
Indtager du dråberne oralt, anbefales det, at du ikke ryger eller drikker noget fra 5 minutter før til 5 minutter efter, at du har indtaget dråberne, dadet giver den bedste effekt. Samtidig kan det være en god idé særligt de første gange at stå foran et spejl, når du placerer dråberne under tungen, så du kan se, hvad du laver.
Et alternativ til at dryppe dråberne under tungen er at bruge CBD-olien i din madlavning. Du kan nemt tilsætte nogle få dråber CBD i forskellige retter, og derudover er det også oplagt at tilføje CBD til salater og dressinger. På den måde optages CBD stadig hurtigt i kroppen, og samtidig bemærker du ikke, at du indtager CBD på samme måde, som når du indtager dråberne direkte under tungen.
Ønsker du ikke at indtage CBD-olie oralt, kan olien også anvendes ved at smøre den på din hud. Det er særligt oplagt i de tilfælde, hvor CBD-olien skal bruges ved hudirritation eller akne, men også uden hudproblemer opnår du en masse fordele ved at smøre huden med CBD-olie. Olien går blandt andet ind og blødgør og forfrisker din hud samtidig med, at den også får dig til at slappe af.

CBD kapsler og CBD e-væsker

Hvis du er på farten, kan det være uhensigtsmæssigt at skulle indtage dråberne oralt fra en pipette, for ikke at tale om at skulle smøre olien på huden. Vil du gerne have mulighed for at bruge CBD udenfor hjemmet, findes der imidlertid et par glimrende alternativer.
Det første alternativ er CBD-kapsler. CBD-kapsler er nemme at have med i tasken eller lommen, og de kan hurtigt indtages ved ganske enkelt at sluge dem. Ulempen ved at bruge CBD-kapsler ift. almindelige dråber er, at det tager længere tid at optage CBD fra kapslen, da kapslen først skal nedbrydes i mavesækken. Fordelen er til gengæld, at du kan have dem med overalt, og at du nemt kan gøre brug af dem lige, når det passer dig.
Det andet alternativ, når du er på farten, er CBD e-væsker. E-væsker med CBD lader dig dampe CBD’en på samme måde, som en almindelig e-væske fungerer. Eneste forskel er, at CBD-væsken indeholder CBD, der optages i blodet via dine lunger. At dampe CBD e-væske er derfor ikke blot en nem måde at indtage CBD på, når du er på farten – det er også en effektiv metode til hurtigt at optage CBD i kroppen.

Brug CBD-olien når det passer dig

Uanset om du er på farten eller ej, giver CBD-olien dig mulighed for at bruge den lige, når det passer dig. Nogle vælger kun at bruge CBD i ny og næ, mens andre vælger at gøre det til en fast, daglig rutine. For mennesker med søvnproblemer er det f.eks. nærliggende at tage dråberne umiddelbart inden, man skal sove. CBD har en beroligende og afslappende effekt, der kan hjælpe dig til at opnå en bedre søvn.
Andre vælger at gøre det til en del af morgenrutinen for at få en god start på dagen. Fordelen ved at gøre det til en fast rutine er, at du så ikke glemmer at bruge CBD-olien, men i stedet får det gjort på daglig basis.
I sidste ende er det derfor også kun fantasien, der sætter grænser for hvordan og hvornår, du indtager din CBD-olie. Tænk kreativt og gør det til en fast rutine – eller brug det på farten – så sikrer du dig de bedste resultater med CBD.

Kom i gang med CBD i dag

Som du kan se, er der masser af muligheder for at bruge forskellige CBD-produkter på forskellig vis. I vores webshop finder du både en lang række forskellige CBD-olier og e-væsker, og derudover har vi også flere forskellige CBD-kosttilskud at vælge imellem.
Foretrækker du at smøre CBD på huden, er vores udvalg af CBD-cremer og øvrige kosmetiske CBD-produkter med garanti lige noget for dig. Her får du lov til at forkæle dig selv samtidig med, at du nyder godt af alle CBD’ens egenskaber.
Du kan se det store udvalg af CBD-olier, e-væsker, cremer, kosttilskud, sæber og mange andre spændende CBD-produkter i vores webshop.
God fornøjelse med dine CBD-produkter!