CBD

Problemer med at sove? – CBD kan være løsningen

Cannabidiol

Har du problemer med at sove? I så fald er du ikke ene om det. Hver 10. dansker døjer i dag med søvnproblemer, og søvnproblemer kan være irriterende, frustrerende og energidrænende på en og samme tid. Uden søvn kan hverken krop eller hjerne præstere, og over tid vil du kunne opleve at glide ud i en limbolignende tilstand, hvor du er for træt til at være vågen, men samtidig for ”vågen” til at kunne sove.

Når du over en periode har svært ved at falde i søvn eller vågner mange gange i løbet af natten, kaldes det for insomni. Det er bestemt ikke unormalt, at der kan være enkelte nætter, hvor man har svært ved at falde i søvn. Det vil dog normalt udligne sig før eller siden ved, at du mærker en øget træthedsfornemmelse, og til sidst falder i søvn.

Lider du af insomni, vil du også kunne mærke en øget træthedsfornemmelse, men forskellen er her, at du på trods af dette stadig ikke kan falde i søvn, eller alternativt ikke kan sove tilstrækkeligt. Du bliver dermed aldrig udhvilet, hvilket tærer på både krop og sind.

Årsager til insomni

Der mange årsager til lidelsen insomni; herunder en række psykiske tilstande, der kan aktivere lidelsen. Det gælder f.eks. stress, der er en af de hyppigste faktorer til insomni, men også tilstande som bekymringer, sorg, depression eller deciderede kriser kan give vedvarende søvnproblemer.

Årsagerne stopper imidlertid ikke ved de psykiske tilstande. Fysiske påvirkninger kan også resultere i manglende søvn. Eksempler herpå kan blandt andet være kløe, irritation, smerter, problemer med hjertet eller toiletbesøg om natten. Det kan også være i form af hyppige ændringer af døgnrytmen; f.eks. ved skifteholdsarbejde eller lignende.

Derudover kan også din kost kan spille ind, når du oplever insomni. F.eks. er det alment kendt, at et stort forbrug af kaffe kan skabe søvnproblemer, da koffeinen ikke lader dig slappe af, og det samme gør sig gældende, hvis du drikker sukkerholdige drikkevarer som f.eks. sodavand inden sengetid. Endelig kan eventuel medicinering også have betydning for din søvn afhængigt af hvilke stoffer, medicinen indeholder.

Hvad kan du gøre for at komme søvnproblemerne til livs?

Generelt gælder det, at du er nødt til at se på årsagerne til dine problemer, hvis du vil dem til livs. Det kan dog være lettere sagt end gjort. Skyldes dine søvnproblemer f.eks. et overforbrug af kaffe eller sodavand, er det relativt enkelt at skære ned eller helt stoppe med at drikke de koffein- og sukkerholdige drikke.

Skyldes dine søvnproblemer en psykisk tilstand, er det imidlertid ikke altid nemt at gøre noget ved årsagen her og nu. Er du ramt af stress eller depression, kan det tage tid at vende situationen, og hvad skal du så stille op, når du ikke kan sove?

En mulighed er at tage konventionel sovemedicin. Sovemedicinen kan i visse tilfælde hjælpe dig til at falde i søvn. Udfordringen med sovemedicin er imidlertid, at den ofte fremkalder en række uheldige bivirkninger. Blandt andet kan brug af sovemedicin forårsage døsighed, svimmelhed og hovedpine, men også depression, som måske ovenikøbet er den oprindelige årsag til dine søvnproblemer.

Sovemedicin kan derudover være stærkt vanedannende, hvis du bruger det over længere tid, og du risikerer dermed at havne i en ond spiral forårsaget af de negative effekter fra sovemedicinen. Det er derfor heller ikke unormalt, at man er nødt til gradvist at trappe ned for brugen af sovemedicin i samarbejde med ens læge, når sovemedicinen skal lægges på hylden igen.

De mange bivirkninger og den store risiko for afhængighed får selvsagt mange mennesker med insomni til at tænke sig om en ekstra gang, inden de begynder at tage sovemedicin. De negative konsekvenser ved sovemedicinen gør det derfor også attraktivt at lede efter egnede alternativer – men hvilke alternativer er der?

CBD – et naturligt alternativ til sovemedicin og søvnproblemer

Et naturligt og helt oplagt alternativ er CBD-olie. CBD er en såkaldt cannabinoide, der har en beroligende og afslappende effekt, der både gør det nemmere at falde i søvn, og samtidig giver en mere kontinuerlig og dybere søvn.

Til forskel fra konventionel sovemedicin er der ingen bivirkninger ved at bruge CBD; tværtimod kan du opleve flere positive effekter – f.eks. hjælper CBD mod alt fra smerter og uren hud til sukkersyge, depression og flere andre vidt forskellige områder.

Samtidig indeholder CBD ikke det psykoaktive stof THC, der gør mennesker høje. Du kan dermed roligt gøre brug af CBD-olie uden at blive hverken høj eller afhængig på samme måde, som det er gældende med konventionel sovemedicin.

Sådan bruger du CBD-olie

Det er nemt og hurtigt at komme i gang med CBD-olie. Når du modtager CBD-olien med posten, er olien klar til brug med det samme. Her placerer du blot nogle få dråber under din tunge, lader olien ligge i 30-60 sekunder for at opnå den fulde effekt, og sluger så olien efterfølgende.

Når olien begynder at virke, vil du kunne mærke, at du føler dig mere afslappet, og at det bliver nemmere for dig at falde i søvn. Derfor er det også en god idé at tage CBD-olien cirka en times tid inden, du skal sove.

Hvis du foretrækker det, er det også muligt at anvende CBD-olien i forbindelse med madlavning, og derudover findes der også andre CBD-produkter, der giver samme afslappende effekt. Eksempler herpå kunne være CBD-kapsler og e-væsker med CBD.

Oplever du, at konventionel sovemedicin ikke virker, eller ønsker du ikke at løbe de mange risici, der følger med, når du tager sovemedicinen, er CBD et rigtig godt alternativ. Her slipper du for bivirkninger og afhængighed, og kan i stedet få dig en god nats søvn, som alle mennesker fortjener.